Rubina Wolwa – Smykkedesigner

Tænk sig, som tiden flyver afsted! Synes lige, jeg har taget julekuglerne af træet og nu er det ved at være den sidste weekend i januar. Og så er februar lige rundt om hjørnet -og når den først er overstået, så sniger foråret sig lige så stille ind på os. Er det ikke rigtigt? Jeg synes, det lugter lidt af forår!

Ankelkæder er yderst undervurderede efter min ydmyge mening. Og derfor vil jeg gerne bruge dagen i dag på at slå et slag for dette, desværre lidt glemte smykke.
Kvinders ankler har siden tidernes morgen altid været forbundet med noget sensuelt -og helt op til 30´erne noget, der helst skulle holdes skjult -selv i den vestlige verden. Først derefter rykkede kjolesømmen opad og det blev legalt at vise strømperne og de fine sko lidt mere frem. Og ankler er stadig sensuelle og en smuk del af den kvindelige krop. Og det skal da hyldes! De simple ankelkæder i guld eller sølv er en smuk måde at fremhæve sin kvindelighed.

Hippie-Joe

Jeg husker selv min første af slagsen, som jeg fik i gave af en af de tilbedere, der i tidens løb har været inde og runde mine stuer. Han var sådan en hippie-agtig type, med stråhat og fisker-bukser -og når der virkelig skulle lægges i brændeovnen, så mødte han op i sin mormors gamle vest i lyseblåt jeans stof. Den, husker jeg, var han meget stolt af og påstod at høste et utal af komplimenter for… Jeg fangede den aldrig rigtig, synes nærmere den lignede lige præcis det, den var. Hans gamle mormors vest. Uformelig og forvasket og helt igennem uklædelig. Men charme, det havde han nu alligevel, med alle hans skæve ideer om sort og hvid magi, urter og sansedans.

Håndarbejde

Ja, ja, man skal igennem meget, inden man finder tråden, ikke sandt? Jeg var i hvert fald helt skudt i manden -i nogle uger… Sådan cirka. Han var massør og sådan lidt freelance -hvilket med andre ord vil sige arbejdsløs. Levede fra hånden til munden og havde sjældent råd til at hoppe forbi den lokale badeanstalt. Og lugtede derefter, hvilket bare var en del af charmen. Det og så hans lange og beskidte negle og ankelkæder af gammelt snor. Ret usselt, nu jeg tænker tilbage, men dengang så jeg igennem fingre med stanken. Jeg var helt solgt. Og det måtte han også have været. For på trods af hans i den grad begrænsede midler, dukkede han en dag op på min trappesten -og strålede over hele ansigtet af stolthed.

Bred ymer, høj karse og græs-urt

Han havde fået skrabet sammen til en gave til mig -han havde opdaget min passion for smykker og ville vise sin begejstring for mig og vores fælles energi, det særlige bånd, der bandt os sammen. Som han sagde, så gik vores auraer ligesom op i flammer, når vi var i samme rum. Det havde han aldrig oplevet før -stærke sager! Men, tilbage til gaven. Jeg aner ikke hvordan han havde fået skrabet pengene sammen, men jeg tænker at der er noget græs-agtigt, der har byttet hænder undervejs -det lugtede lidt derhen af. Han rakte mig stolt en lille firkantet æske, som jeg straks flåede papiret af. Og indeni fandt jeg en lille guldkæde, som han tog og satte omkring min ankel med ordene; dette er den eneste kæde, jeg nogensinde vil binde dig med. Vores kærlighed er stærk, så stærk at vi ikke behøver at sætte hinanden fast og binde os med løfter og ringe.

Kærlighed, kildevand og ankelkæder

Jeg smeltede fuldstændig, det var simpelthen det mest romantiske, jeg nogensinde havde hørt. Og vi nød hinanden, levede af kærlighed og kildevand og økologiske kikærter i flere dage derefter. Og så var han væk. Pludselig og ud af ingenting. Tilbage efter ham var blot dunsten -og min fine kæde om anklen. Jeg var ikke knust. Tror godt, at jeg havde fanget, at han nok ikke helt var min kop the, men jeg var ung og havde ladet mig rive med af det eksotiske og spirituelle væsen, som han var. Med vest og stank og det hele. Helt ok, at han smuttede. Og jeg havde jo stadig min kæde, så egentlig; win win, ikke sandt? Det er nok en af grundene til at jeg stadig elsker disse smykker, de skønne og simple ankelkæder.

Det var så dagens råd til mig og alle andre stenbukke -og det skulle efter sigende virke! Smil til verden og den smiler til dig. Det vil jeg tage til mig og det synes jeg at alle andre også skulle gøre, stenbuk eller ej! Et smil luner så dejligt her i vinterkulden. Så derfor, et stort og strålende smil fra mig til alle jer:-)

Når man er smykke-fanatiker, så er der da bare ikke noget bedre end billige smykker, er der vel?
Om man så laver dem selv eller finder dem på nettet eller i antikvar handlere, hvor man også kan være så heldig at støve nogle rigtig fine sager op! Og få sig selv et kæmpe stort udvalg af forskellige smykker i stedet for blot et par enkelte.

Egentlig er jeg til det hele, jeg elsker mine klassikere, som altid ligger i den dyrere ende, men jeg er også helt vild med de billigere varianter, hvor man kan tillade sig at være lidt mere trendy i udformningen og materialerne. Som for eksempel store, smukke plastic armbånd i alle regnbuen skønne farver. Eller lange kæder med farverige perler, som bare lyser op på enhver kedelig grå hverdag. Lige nu er en af mine favoritter et armbånd, dog.

Børnenes smykkebod

Jeg var på shoppe tur her i weekenden og var så heldig at støde på det hyggeligste loppemarked -her midt i vinterkulden! Det var de sødeste små unger, der havde slået deres egen lille bod op ved vejkanten. Så nuttet, så nuttet. Udvalget bestod for mesten dels af gammelt legetøj, slidte bamser og hovedløse dukker. Ikke rigtig noget at råbe hurra for. Men jeg kunne ikke stå for dem og deres i hærdighed. Tænk sig, de søde små. Stå derude i kulden og fryse sine små finger, bare for at tjene til lidt ekstra lørdags-guf. Så jeg gav det et forsøg.

Og det var heldigt! For på bunden af rodekassen lå der de lækreste armbånd! Ved ikke helt om det var ok, det jeg gjorde, for hvem ved, hvor de smykker stammer fra. Det kunne jo egentlig godt være at børnene havde været på rov i mors smykke samling derhjemme, ikke? Men det tænkte jeg altså ikke lige over i øjeblikket. Som sagt jeg elsker smykker og har det lidt med at glemme alt om sund fornuft, når der er glimmer og glitter inden for rækkevidde. Så jeg ragede til mig og erhvervede mig et smukt orange armbånd til den beskedne pris af en flad femmer. Billigt, ikke? Og jeg er bare helt vild med det armbånd!

Orange som sommeren

Orange er måske ikke lige den farve, der passer til de fleste, men jeg synes det går til alt lige for tiden. Blå, grøn og gule nuancer! Det orange minder mig om sol, sommer og varme -og det er sikkert derfor at jeg ser gennem de dårlige farvekombinationer. Kunne faktisk godt finde på at slå endnu et smut forbi ungernes stand næste weekend. Det kan jo være at de har været i mors gemmer igen. Og hvem ved, hvilke andre skønne sager, der gemmer sig derinde. Hun har i hvert fald god stil, hende der mor, derinde, lige så god stil, som mig;-)

Billige smykker til alle

Nå, det jeg egentlig ville frem til i denne blog er, at man sagtens kan finde rigtig lækre smykker til en billig penge. Det handler bare om at holde øjnene åbne og være med over det hele. Det gør jeg! Og så skal man ikke føle sig for fin til for eksempel et flot, men brugt, armbånd til en flad femmer.
Billige smykker er for alle!

Søndag er ensbetydende med afslapning og hygge herhjemme. Jeg bliver som regel i min dejlige pyjamas hele dagen og tager gerne dynen med ind i sofaen og ligger der og oser hele dagen med the på kanden og lækre ris-snacks i skålen. Det er bare så skønt! Det er den eneste dag i ugen, hvor jeg ikke er igang med mine smykker, men bare lader op til den næste spændende uge, læser dameblade og ser dårlige serier. Alt det, som man ikke har tid til at gøre i løbet af den travle hverdag. Ved godt det kan virke som lidt spild af tid, med de dårlige serier og det der, men det er bare lige det, som jeg har brug for. Sådan helt at lukke ned for hjerneaktiviteten og regenerere. Det er det, det handler om. Søndags-sløveri!

Er der noget så skønt som en hel dag med smykker som eneste emne på tapetet? At trække stikket ud fra telefonen, lukke ned for computeren, brygge en dejlig kande urthe the og sætte en skøn CD med Sissel Kyrkjebø på anlægget og så bare fortabe sig i alle sine smykker der hjemme?

Det synes jeg ikke -og som smykkedesigner har jeg jo glæden af at kunne gøre det mere end en enkelt dag om ugen. Men som regel har jeg et lille vindue åbent til verden, enten min telefon eller min mailbox, der diskret fortøller at der er bud efter mig…

Borte med, ikke blæsten, men smykkerne

Men, for at kunne hengive mig rigtigt til mine designs, så tager jeg i ny og næ en af disse dage, hvor det ikke bliver til anden kontakt med omverdenen, end det lille blik jeg altid starter med at kaste på mit daglige horoskop. Jeg skulle jo nødig gå glip af noget af det, som universet byder på!
Ig¨r var en af de dage, hvor det så ud til at jeg kunne tillade mig at bure mig inde i min lille løvehule herhjemme og dedikere mig fuldt og helt til mine værker, som jeg altid kan mærke kildrer i mine finger spidser. Inspirationen kommer som regel som et lyn fra en klar himmel og kan komme fra alle vegne og kanter -og jeg ved det aldrig inden, lige pludselig er den der bare!

Den strikkede the-hætte

Jeg har en the-hætte, som min mor i sin tid lavede til mig og som jeg nu, 20 år efter stadig elsker og passer godt på. Hun var nok inde i en lettere hippie-inspireret periode, min gode mor og på den strikkede the-hætte, som er strikket i lækker tyk uld -uden tvivl fra et af hendes egne får og spundet på hendes egen teen- har hun møjsommeligt på syet et utal af små klokker, der klirrer lystigt, når der lettes på hætten og den velduftende urthe the skænkes i hjemmedrejede lerkrus.

Fra blomster til smykker og øreringe

Og så var den der, the-hætten blev min muse -det skulle være øreringe, som de fine små klokker, der kom til verden den dag. Og så tilbragte jeg flere timer, fortabt for omverden, der blev loddet og lirket, drejet og vredet, sat på og taget af . Lige til jeg vidste, at den var der. Ideen, som jeg ville vælge den dag.
Fine, små klokkeblomster i sølv blev sat på det pureste guld, med en lille perle i stedet for støvdrager. De er bare så søde og minder mig om dengang jeg var lille og gik rundt på min mors marker og plukkede klokkeblomster. Helt i min egen verden og uden en anelse om, at disse blomster ville blive til smykker; fine øreringe, en dag.

Lod mig i dag inspirere af min lille side-interesse, astrologien, som jeg på smukkeste vi fik indkorporeret i dagens frembringelse af smykker. Og jeg kan nu med glæde sidde her og kigge på to forskellige udformninger af stenbukkens horn. Et vedhæng til en kæde og et par rigtigt søde ørehængere! Elsker når alting går op i en højere enhed -og det er det så sandelig gået i dag. Tror jeg vil kaste mig ud i en helt ny serie af stjernetegn i sølv. I hører mere herom, jeg kan allerede høre sølvet kalde:-)

Smykker er min lidenskab! Der er intet i verden, som kan få mig i godt humør, som disse strålende stene og gyldne vedhæng. Elsker følelsen af dem mod min hud eller tyngende i mine ører. Det er ægte lykke!

I mors gemmer

Min lidenskab startede allerede da jeg var en helt lille pige og havde forvildet mig ind på min mors soveværelse og fået fingrene i hendes smukke smykkeskrin. Et af de her smykkeskrin, der viser sig at folde sig ud, når man åbner dem og afsløre flere etager af små skuffer og gemmer. Fyldt med guld, sølv og ædelstene. Jeg var som fortryllet og fuldstændig fortabt i skønheden. Et rent eventyr var det og jeg var straks i gang med at iføre mig alle herlighederne. Perlehalskæder, guldringe, diamant vedhæng og øreringe. Alt kom på, omend ikke i den helt tiltænkte placering. Husker min mors udtryk i ansigtet, da hun konstaterede at hendes datter var gemt under det omvandrende smykkebjerg, der entrerede køkkenet…

Armbånd eller fodlænke?

Armbånd var blevet til lænker om anklerne og øreringene fastspændt overalt på min bluse. Jeg husker at jeg selv var ovenud tilfreds med resultatet. Men det var min mor tilsyneladende ikke. Slet ikke. Jeg blev afklapset og fik tydelige instrukser om aldrig mere at finde vej til hendes smykkeskrin. Til min store sorg. For siden dag var smykker i mine tanker. Dagligt og stort set hele dagen.

Op på cyklen

Jeg måtte dog vente nogle år inden jeg kunne gøre alvor af mine tanker og for alvor kunne starte min egen smykkesamling. For penge hårdt tjent på min daglige avisrute. Inden skolen. Det var benhårdt, men det hele værd. Efter et halvt år på cyklen kunne jeg med stort velbehag lange penge over disken og erhverve mig min allerførste halskæde. I guld og med et smukt ovalt vedhæng med en lille grøn sten. Det var en fryd og jeg kunne slet ikke vente med at komme på cyklen igen, så flere smykker kunne finde sin vej til det smykkeskrin, der endnu var gabende tomt. For halskæden, den havde jeg selvfølgelig på -hele tiden.

Ud i den rigtige verden

Årene gik, samlingen voksede og jeg var efterhånden blevet en stor pige, der flyttede hjemmefra, ud i den rigtige verden. Og derude i den rigtige verden fandt jeg mig en guldsmed, der manglede en ekspedient. Hvilken lykke! Hver dag stod jeg op i 8 timer omgivet af juveler og gyldne kæder. Det var fantastisk og jeg nød hvert et sekund! Lykken varede dog ikke evigt og jeg var nødsaget til at forlade Alladins hule -og få mig en uddannelse. Som jeg den dag i dag ikke har det mindste brug for. Men sådan er livet jo. Man må have en uddannelse, ikke sandt… Så jeg var væk fra mine dyrbarheder i mere end tre år. Og det var en pine. SU og hang til dyre juveler, det klinger bare ikke rigtigt sammen. Der var stille i smykkeskrinet. Forfærdeligt stille. Og det gik op for mig, at det var det, jeg ville. Være sammen med juvelerne igen. Hver dag.

Livet er smykker

Jeg fuldførte min uddannelse til ingen verdens nytte og kunne nu lykkeligt dedikere mit liv til smykkerne igen. Jeg blev smykkedesigner -og det er jeg stadig. Og det er en daglig fryd at arbejde med metallerne og stenene og se hvordan de på skønneste vis forandrer sig og pludselig danner de smukkeste og helt unikke smykker! Det er livet -og der er igen liv i det gode gamle smykkeskrin!!

Og derfor vil jeg her på bloggen skrive en masse spændende indlæg om de smykker som jeg selv designer samt de smukke smykker som jeg nogen gange finder i andre butikker, på nettet etc.