Fniiiis, sådan er det vidst med de fleste piger at vi bare elsker den her følelse når der er udsalg i de forskellige butikker som vi ynder at handle i. Personligt går jeg både meget op i at handle både online og i butikkerne på strøget og jeg skal bare se skyggen af et gult udsalgs skilt, så er jeg solgt!

Tag nu for eksempel den ene gang, hvor jeg efter en lille slendre tur op og ned af strøget i København faldt over denne lille søde smykkeshop, hvor der var udsalg på de sødeste ugle smykker! Her fandt jeg bare dét ugle smykke som jeg aaaaltid har drømt om og lur mig da om jeg ikke lige købte det og render rundt med det hver eneste dag nu

Men som skrevet ovenfor, så behøver det ikke kun at være ude i de fysiske butikker at man kan være heldige af finde disse dejlige fund af gode tilbud på diverse ting og sager.

Forleden da jeg susede rundt på nettet (som jeg gør så tit) så faldt jeg over en webshop hvor der med store flotte grafiske bogstaver stod “Smykker udsalg” og her rettede jeg da også lige ind til højre for at se hvad det var for noget dejligt noget. Efter et par klik og tilbage så havde jeg hurtigt brugt ugens budget på en ny flot halskæde, ups

Lækker lasagne, frisk fra frys

Det lykkedes mig rent faktisk at få maskeret en færdig lasange, som jeg fik stoppet i mikroen og garneret med lidt friskrevet parmasan -og Voila! Hjemmelavet lasagne med rødvin og kærlighed. Den gik lige hjem og han blev både mæt og forelsket. Så forelsket, at det varede i flere uger! Han nåede at give mig de her Maguerit Øreringe, som var hele begyndelsen på denne historie, inden vores lille lasagne flirt var overstået. For slutte, det gjorde det og i dag har jeg kun øreringene tilbage. Og alle de skønne minder, som jeg holder næsten lige så meget af, som øreringene. Næsten. For minderne er nu lidt falmede, hvilket man bestemt ikke kan sige om øreringene.

For meget færdigret

Jeg ved stadig ikke helt hvad det var, der fik ham skræmt væk… Har muligvis noget med mig at gøre. Eller min madlavning. Hvad ved jeg? Men jeg tror faktisk at han på et vist tid lugtede lunten -eller rettere sagt lugtede færdigretterne. Og det var åbenbart ikke det, som han ville spise. Hørte for nylig af genveje at manden giftede sig med en kok for et par år siden. Så kan det jo være at han langt om længe fandt den rette opskrift. Det må man da håbe for ham. Og det mener jeg helt oprigt! Ikke noget med at bære gammelt nag, vel, det får man bare flere rynker af -og det kan vi ikke bruge til noget. Næh nej, jeg bærer mine øreringe med hovedet holdt højt og rank ryg.

Held med Maguerit øreringe

Faktisk, så tror jeg godt at man kan sige, at jeg har haft mere held med mine smykker, end med mændene. Mændene holder aldrig ret længe. Men de har bestemt været gode til at finde de rigtige smykker til mig. Det er så nok også det eneste, de har tilfælles, alle mine gamle elskere. Lidt af en broget skare! Lige fra Hippie Joe til Slipse Hans, som var ham med øreringene. Virkelig i hver sin ende af skalaen -og jeg er ret sikker på at jeg har været på samtlige i mellem de to yderpunkter. Og stadig, her er jeg i dag og er single. Heldigvis for mine smykker og Maguerit øreringe. Dem ved man da, hvor man har!

Hippie-Joe

Jeg husker selv min første af slagsen, som jeg fik i gave af en af de tilbedere, der i tidens løb har været inde og runde mine stuer. Han var sådan en hippie-agtig type, med stråhat og fisker-bukser -og når der virkelig skulle lægges i brændeovnen, så mødte han op i sin mormors gamle vest i lyseblåt jeans stof. Den, husker jeg, var han meget stolt af og påstod at høste et utal af komplimenter for… Jeg fangede den aldrig rigtig, synes nærmere den lignede lige præcis det, den var. Hans gamle mormors vest. Uformelig og forvasket og helt igennem uklædelig. Men charme, det havde han nu alligevel, med alle hans skæve ideer om sort og hvid magi, urter og sansedans.

Håndarbejde

Ja, ja, man skal igennem meget, inden man finder tråden, ikke sandt? Jeg var i hvert fald helt skudt i manden -i nogle uger… Sådan cirka. Han var massør og sådan lidt freelance -hvilket med andre ord vil sige arbejdsløs. Levede fra hånden til munden og havde sjældent råd til at hoppe forbi den lokale badeanstalt. Og lugtede derefter, hvilket bare var en del af charmen. Det og så hans lange og beskidte negle og ankelkæder af gammelt snor. Ret usselt, nu jeg tænker tilbage, men dengang så jeg igennem fingre med stanken. Jeg var helt solgt. Og det måtte han også have været. For på trods af hans i den grad begrænsede midler, dukkede han en dag op på min trappesten -og strålede over hele ansigtet af stolthed.

Bred ymer, høj karse og græs-urt

Han havde fået skrabet sammen til en gave til mig -han havde opdaget min passion for smykker og ville vise sin begejstring for mig og vores fælles energi, det særlige bånd, der bandt os sammen. Som han sagde, så gik vores auraer ligesom op i flammer, når vi var i samme rum. Det havde han aldrig oplevet før -stærke sager! Men, tilbage til gaven. Jeg aner ikke hvordan han havde fået skrabet pengene sammen, men jeg tænker at der er noget græs-agtigt, der har byttet hænder undervejs -det lugtede lidt derhen af. Han rakte mig stolt en lille firkantet æske, som jeg straks flåede papiret af. Og indeni fandt jeg en lille guldkæde, som han tog og satte omkring min ankel med ordene; dette er den eneste kæde, jeg nogensinde vil binde dig med. Vores kærlighed er stærk, så stærk at vi ikke behøver at sætte hinanden fast og binde os med løfter og ringe.

Kærlighed, kildevand og ankelkæder

Jeg smeltede fuldstændig, det var simpelthen det mest romantiske, jeg nogensinde havde hørt. Og vi nød hinanden, levede af kærlighed og kildevand og økologiske kikærter i flere dage derefter. Og så var han væk. Pludselig og ud af ingenting. Tilbage efter ham var blot dunsten -og min fine kæde om anklen. Jeg var ikke knust. Tror godt, at jeg havde fanget, at han nok ikke helt var min kop the, men jeg var ung og havde ladet mig rive med af det eksotiske og spirituelle væsen, som han var. Med vest og stank og det hele. Helt ok, at han smuttede. Og jeg havde jo stadig min kæde, så egentlig; win win, ikke sandt? Det er nok en af grundene til at jeg stadig elsker disse smykker, de skønne og simple ankelkæder.

Egentlig er jeg til det hele, jeg elsker mine klassikere, som altid ligger i den dyrere ende, men jeg er også helt vild med de billigere varianter, hvor man kan tillade sig at være lidt mere trendy i udformningen og materialerne. Som for eksempel store, smukke plastic armbånd i alle regnbuen skønne farver. Eller lange kæder med farverige perler, som bare lyser op på enhver kedelig grå hverdag. Lige nu er en af mine favoritter et armbånd, dog.

Børnenes smykkebod

Jeg var på shoppe tur her i weekenden og var så heldig at støde på det hyggeligste loppemarked -her midt i vinterkulden! Det var de sødeste små unger, der havde slået deres egen lille bod op ved vejkanten. Så nuttet, så nuttet. Udvalget bestod for mesten dels af gammelt legetøj, slidte bamser og hovedløse dukker. Ikke rigtig noget at råbe hurra for. Men jeg kunne ikke stå for dem og deres i hærdighed. Tænk sig, de søde små. Stå derude i kulden og fryse sine små finger, bare for at tjene til lidt ekstra lørdags-guf. Så jeg gav det et forsøg.

Og det var heldigt! For på bunden af rodekassen lå der de lækreste armbånd! Ved ikke helt om det var ok, det jeg gjorde, for hvem ved, hvor de smykker stammer fra. Det kunne jo egentlig godt være at børnene havde været på rov i mors smykke samling derhjemme, ikke? Men det tænkte jeg altså ikke lige over i øjeblikket. Som sagt jeg elsker smykker og har det lidt med at glemme alt om sund fornuft, når der er glimmer og glitter inden for rækkevidde. Så jeg ragede til mig og erhvervede mig et smukt orange armbånd til den beskedne pris af en flad femmer. Billigt, ikke? Og jeg er bare helt vild med det armbånd!

Orange som sommeren

Orange er måske ikke lige den farve, der passer til de fleste, men jeg synes det går til alt lige for tiden. Blå, grøn og gule nuancer! Det orange minder mig om sol, sommer og varme -og det er sikkert derfor at jeg ser gennem de dårlige farvekombinationer. Kunne faktisk godt finde på at slå endnu et smut forbi ungernes stand næste weekend. Det kan jo være at de har været i mors gemmer igen. Og hvem ved, hvilke andre skønne sager, der gemmer sig derinde. Hun har i hvert fald god stil, hende der mor, derinde, lige så god stil, som mig;-)

Billige smykker til alle

Nå, det jeg egentlig ville frem til i denne blog er, at man sagtens kan finde rigtig lækre smykker til en billig penge. Det handler bare om at holde øjnene åbne og være med over det hele. Det gør jeg! Og så skal man ikke føle sig for fin til for eksempel et flot, men brugt, armbånd til en flad femmer.
Billige smykker er for alle!

Det synes jeg ikke -og som smykkedesigner har jeg jo glæden af at kunne gøre det mere end en enkelt dag om ugen. Men som regel har jeg et lille vindue åbent til verden, enten min telefon eller min mailbox, der diskret fortøller at der er bud efter mig…

Borte med, ikke blæsten, men smykkerne

Men, for at kunne hengive mig rigtigt til mine designs, så tager jeg i ny og næ en af disse dage, hvor det ikke bliver til anden kontakt med omverdenen, end det lille blik jeg altid starter med at kaste på mit daglige horoskop. Jeg skulle jo nødig gå glip af noget af det, som universet byder på!
Ig¨r var en af de dage, hvor det så ud til at jeg kunne tillade mig at bure mig inde i min lille løvehule herhjemme og dedikere mig fuldt og helt til mine værker, som jeg altid kan mærke kildrer i mine finger spidser. Inspirationen kommer som regel som et lyn fra en klar himmel og kan komme fra alle vegne og kanter -og jeg ved det aldrig inden, lige pludselig er den der bare!

Den strikkede the-hætte

Jeg har en the-hætte, som min mor i sin tid lavede til mig og som jeg nu, 20 år efter stadig elsker og passer godt på. Hun var nok inde i en lettere hippie-inspireret periode, min gode mor og på den strikkede the-hætte, som er strikket i lækker tyk uld -uden tvivl fra et af hendes egne får og spundet på hendes egen teen- har hun møjsommeligt på syet et utal af små klokker, der klirrer lystigt, når der lettes på hætten og den velduftende urthe the skænkes i hjemmedrejede lerkrus.

Fra blomster til smykker og øreringe

Og så var den der, the-hætten blev min muse -det skulle være øreringe, som de fine små klokker, der kom til verden den dag. Og så tilbragte jeg flere timer, fortabt for omverden, der blev loddet og lirket, drejet og vredet, sat på og taget af . Lige til jeg vidste, at den var der. Ideen, som jeg ville vælge den dag.
Fine, små klokkeblomster i sølv blev sat på det pureste guld, med en lille perle i stedet for støvdrager. De er bare så søde og minder mig om dengang jeg var lille og gik rundt på min mors marker og plukkede klokkeblomster. Helt i min egen verden og uden en anelse om, at disse blomster ville blive til smykker; fine øreringe, en dag.